Projektleder

Har du ambitioner...

...om at arbejde i en international virksomhed, der udvikler avancerede løsninger til de store spillere i bl.a. fødevareindustrien? Og har du en baggrund som maskiningeniør og evnerne til at arbejde med komplekse håndterings- og robotteknologier? Så er du måske den nye projektleder, vi leder efter.
Jorgensen Engineering har i mange år været førende inden for branchen og har i de seneste år oplevet en kraftig vækst i såvel salget, som i antallet af medarbejdere.

Dine opgaver

Med reference til den tekniske chef får du ansvaret for gennemførelse af projekter, varierende i størrelse og omfang. Fra enkeltmaskiner til komplekse turnkey-anlæg. Fra ordre til SAT-test og overdragelse hos kunden. I forbindelse med afvikling af projekterne kan der forventes nogen rejseaktivitet. Du får en bred international kontaktflade til kunder og leverandører, og samtidig bliver du omdrejningspunkt for det interne, tværfaglige projektteam.

Din profil

Du er robust med god energi, humor og positivt sind.
Du er en engageret teamplayer, som også kan arbejde selvstændigt og tage initiativ.
Du arbejder proaktivt og har flair for det hurtige overblik. Vi har succes med et højt aktivitetsniveau, så du har en høj stresstærskel.
Desuden er du ansvarsfuld, har ordenssans og har det afgørende kundefokus, hvor fleksibilitet, kvalitet og service er nøgleord.

Din baggrund

  • du har en baggrund som konstruktør/maskiningeniør eller lignende teknisk kompetence og har stiftet bekendtskab med projektlederrollen
  • du er ambitiøs, har et stort indre drive og følger tingene til dørs
  • du tager ansvar, er vedholdende, grundig og målrettet
  • du er en teamplayer, der også kan arbejde selvstændigt
  • du er udadvendt og en god kommunikator på alle niveauer
  • du sætter en ære i at levere kvalitet til tiden
  • du bevarer overblikket i en travl hverdag og arbejder struktureret
  • du er kompetent indenfor 2D og 3D konstruktion, gerne AutoCad/Inventor
  • du behersker engelsk på forhandlingsniveau og gerne også tysk

Du tilbydes

Du tilbydes en selvstændig og krævende stilling med store frihedsgrader, spændende udfordringer og faglige/personlige udviklingsmuligheder i en dynamisk, åben og uformel virksomhedskultur med korte beslutningsveje. Du skal arbejde sammen med engagerede kolleger i en åben og flot arkitektur i Jorgensens domicil i Tietgenbyen i Odense.

Ansøgning

Send din ansøgning mærket ”Projektleder” til jorgensen [at] jorgensen [dot] dk.
Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 4. maj 2018.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til teknisk chef Hans-Henrik Melbye på tlf. 63 13 22 11.

Virksomhedsinfo

Jorgensen Engineering A/S er en fynsk virksomhed i vækst med stor international kontaktflade. Virksomheden udvikler og producerer kundetilpassede og komplekse tekniske løsninger til mange af de store brands indenfor fødevare-, petfood- og pharmaindustrien.

Vi behandler som dataansvarlig dine oplysninger sikkert og fortroligt. 6 måneder efter stillingen er besat, slettes dine oplysninger, og på opfordring kan vi vise, hvilke data vi har indsamlet om dig i rekrutteringsprocessen.

AttachmentSize
projektleder.pdf77.74 KB